Spørgsmål & Svar
Man kan have mange spørgsmål når det kommer til ens helbred.
Vi har samlet nogle af de hyppigeste herunder.
Er det nødvendigt med en henvisning fra egen læge for at blive behandlet hos Kiropraktor Husmann ApS i Vejle?
Nej. Kiropraktoren er autoriseret af sundhedsstyrrelsen og uddannet til at undersøge og diagnostisere selvstændigt.
Hvor lang tid tager en behandling hos Kiropraktor Husmann ApS??
Ved første besøg afsættes der god tid for at optage en sygehistorie og efterfølgende undersøgelse. Opfølgende behandlinger er af kortere varighed. Afhængig af problemstillingen, tilpasses tiden til den enkelte.
Gør behandlingen ondt?
Normalvis ikke. De fleste føler sig mere afslappet og har bedre bevægelighed allerede efter første behandling. Forbigående smerte kan forekomme i behandling øjeblikket og nogle oplever kortvarig ømhed 1-2 dage efter behandlingen.
Skal man røntgenfotograferes?
Muligvis, det afhænger af en individuel vurdering ud fra sygehistorien, kliniske fund og røntgendiagnostiske retningslinjer.
Hvorfor opstår knæklyden?
Ved en kiropraktisk behandling, som er en lille, hurtig og meget specifik bevægelse af leddet, vil der oftest opstå en hørbar knæk- eller kliklyd. Denne fremkommer ved at der skabes et vacuum i ledkapslen mellem to ledflader hvorved små luftbobler frigives.